produkter
Vores primære produktion er opbygget om 5 akse CNC styrede bearbejdningscentre og CNC styret drejebænk. Produktionsapparatet er nyt og vi investerer så maskinparken kontinuerligt opdateres og tilføjes flere produktionsområder til at løfte efterspørgslen fra vores kunder.
Vores valg af bearbejdningscentre er udelukkende foretaget med ønske om at køre 5 akse CNC styret bearbejdning. Den 5 akse CNC styret fræsning er i dag den mest fleksible produktionsmetode, da det er muligt at finbearbejde emnerne i langt højere kvalitet og programmere størstedelen af bearbejdningsprocesserne på een maskine. Fleksibiliteten og mulighederne i værktøjernes vinkel og bevægelse i forhold til emnet er med 5 akse fræsning den mest avanceret bearbejdningsteknologi som findes på markedet i dag.
Principelt kan man sige, at 5 akse CNC styret bearbejdning er den eneste mulighed for at fræse noget væk, som er mindre end det som skal stå tilbage på emnet.
I vores bearbejdningscentre kan vi producere fra helt små komponenter til meget store emner op til 1000 kg. Vi arbejder i alle materialer i seriestørrelser fra 1-200 stk og er især gearet til at udvikle prototyper.
Vores CNC styret drejecenter er velegnet til små og mellemstore emner i seriestørrelse fra 1-200 stk som produceres ved højhastighedsbearbejdning. Produktion med drejecenter er primært emner som drejes ud af materialer i metermål.
Svejsearbejde er vores andet produktionsområde og vi TIC svejser, certifikatssvejser og udfører almindelig svejsearbejde.
Inden for vedligeholdelse og ombygning har vi arbejdet meget med eksisterende produktionsmaskiner og mekaniske systemer. Vi har arbejdet med helt unikke produktionsmaskiner af særlig høj aktivspecificitet for vores kunder, som har krævet omfattende renovering og ombygning. Hertil har vi også arbejdet med konstruktion af maskiner til specielle formål.
Branchespecifikke opgaver
Som et led i vores kundeprojekter inden for specifikke brancher har vi blandt andet udviklet og konstrueret komponenter og maskinmekanismer inden for:
komponenter til pumpesystemer
foldesystemer til chokoladeindustrien
komponenter til elektronikindustrien
specielle fødepumper
fødesystemer til plastindustrien
maskinkomponenter til plastindustri
komponenter til offshore
komponenter til søfart
maskinkomponenter medicinalindustrien
komponenter til fødevareindustrien
maskinedele til bilindustrien
komponenter til maskinbyggeri