|
profil
I 2002 blev Voxen Technology ApS stiftet Flemming Kleemann med domicil i Tikøb 5 km vest for Helsingør.
På ganske kort tid har Voxen Technology ApS profileret sig som en stærk og kompetent sparringspartner, såvel som en rettidig og kvalitetsbevidst medspiller og underleverandør til den skandinaviske industri. Det har resulteret i at vi i dag har mange store og toneangivende virksomheder i vores kundeportefølje.
Voxen Technology ApS er en dynamisk maskinvirksomhed med speciale inden for 5 akse CNC styret bearbejdning. De primære aktiviteter er CNC styret præcisionsfræsning, CNC styret præcisionsdrejning, svejsning samt specialudviklinger og konstruktioner af mekanismer ved hjælp af vores omfattende know how inden for motorteknologi og maskinkonstruktion.
vv
I dag råder vi over et Hermle U1130 5 akse universelt bearbejdningscenter, som kan producere emner af store dimensioner på grund af dets store bevægelsesomfang samt øget bordbelastning. Dertil har vi en FADAL VMC4020 til rådighed, som er et stabilt og hurtigt 5 akse bearbejdningscenter til mindre og mellemstore emner.
Vores Nakamura SC-300 L 5 akse CNC styret drejebænk har den seneste teknologi på markedet og yder hurtigt, præcist og kraftfuldt.
Vores CNC styrede bearbejdningscentre og CNC styret drejebænk er nye og vi investerer kontinuerligt i nye maskiner for at sikre vores kunder den bedste service med et optimalt produktionsapparat.
Vi arbejder i alle materialer og er specialiseret i projektstyring fra idéfase til produktudvikling og konstruktion samt produktion af emnet, til den første prototype med tilretninger er færdigmeldt. Vi udvikler også værktøjer til specifikke emner. Tegning og konstruktion udføres i Solidworks både som 2D og 3D format samt Master Cam X2.
Det er vores målsætning at skabe dialog og sparring med vores kunder. Vores vigtigste værdi er at sikre at kundens driftsbetingelser er optimale. Vi vil hjælpe vores kunder med at levere komponenter i den bedste kvalitet til den aftalte leveringstid, således kunden undgår flaskehalsproblemer i deres produktion.
Vi ønsker at den samlede oplevelse garanterer en tilbagevendende kunde i et kontinuerligt opbyggende relationssamarbejde.
| |